Dubai skumring

Det skal du opleve i Dubai

Rejser

Dubai er en genial vinterdestination. For ud over det er en storby med masser af oplevelser, så er det samtidig også en destination med sol og masser af strande. Så det er altså oplagt at kombinere badeferien med en række seværdigheder.

Her er nogle af de ting i Dubai, som du bare ikke må gå glip af.

Byens største seværdighed (i hvert fald i bogstavelig forstand) er det 828 meter høje tårn Burj Khalifa. Godt nok kan du ikke komme helt til toppen. Men udsigten fra 124. etage fejler nu heller ikke noget. Bare husk at booke billetter på forhånd, så du er sikker på ikke at skulle vente alt for længe.

Før Burj Khalifa blev bygget, var Dubais vartegn i Burj Al Arab – det såkaldte 7-stjernede hotel. Du kan naturligvis vælge at bo der (hvilket absolut ikke er billigt). Og ellers er den eneste anden mulighed for at komme indenfor at spise på en af restauranterne (selvom det nu heller ikke er helt billigt).

Er du til shopping, så kan Dubai også byde på verdens største shopppingcenter i form af Dubai Mall. Her finder du 1200 butikker – så der er lidt for enhver smag. Ud over de mange butikker er der også både et kæmpe akvarium, en indendørs forlystelsespark og en skøjtebane med olympiske mål.

Har du overvejet at stå på ski i Dubai? Sikkert ikke. Men det kan du faktisk på en af de fem skibakker, der ligger inde i storcentret Mall of the Emirates. Det er måske ikke helt det samme som en skiferie til Norge. Men sjovt er det i hvert fald at opleve – også selvom du kun er tilskuer.

Hvis det hele bliver lidt for meget glas og stål, så tag en tur over floden Dubai Creek til den gamle bydel Deira. Her finder du det oprindelig Dubai med masser af markeder – inklusiv det kæmpe guldmarked Dubai Gold Souk.

Dette er kun et lille uddrag af alle de oplevelser, som du finder i Dubai. Hvis du vil se endnu flere, så besøg Dubai Fan og læse om de mange seværdigheder her: https://dubaifan.dk/sevaerdigheder-i-dubai/